Vi tilbyder et bredt udvalg af vinsmagninger for firmaer og erhvervsgrupper. Vinsmagningerne kan kombineres med et firmaarrangement eller et foredrag. Vælg mellem et arrangement med spanske, franske eller italienske vine.
Hvad angår temaet er der næsten uendelige muligheder: lav vertikale smagninger med forskellige årgange, vinsmagninger med fokus på én drue over flere kontinenter, blindsmagninger eller smagninger med fokus på ét vinområde (Ribera del Duero, Bourgogne, Barolo, Priorat eller lignende).
Det er muligt at lave vinsmagningen i nogle fantastiske rammer i centrum af København, eller vinsmagningen kan laves på firmaets adresse - så sørger vi for vinene og evt. catering.
Smagningen kan laves på mange forskellige niveauer, og det er muligt at fokusere på små forskellige i terrior mellem forskellige vnhuse, der arbejder med pinot noir i Bourgogne, eller en smagning med Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc i Bordeaux. Vi tilbyder ypperlige vinsmagninger i flotte rammer i centrum af det historiske København.
Blindsmagning af vin er en underholdende måde at ryste en gruppe sammen på. Det er en svær øvelse, og selv de ypperste eksperter kan tage fejl i en blindsmagning. Det er faktisk ikke så let at gætte, hvilken vin man har i glasset, og selv en vinsmagning, hvor man skal gætte om man har hvid- eller rødvin i glasset kan snyde begynderen...
Vi arrangerer blindsmagningerne på en af Københavns bedste vinbarer, men arrangementet kan også flyttes til andre rammer og f.eks. til jeres firmalokaler, til mødelokalet eller til en restaurant. Temaet kan skræddersys til jeres gruppe, men smagningen kombinerer som oftest en række forskellige vine fra forskellige vinregioner, forskellige lande og vine lavet på forskellige druer. Vores blindsmagninger kombinerer ofte både franske, italienske og spanske vine.
Blindsmagningen starter med en introduktion til vinsmagning og til de vine, der smages (denne del foregår uden bind for øjnene!). Gruppen får først information om vinene og skal så forsøge at gætte sig til hvilken vin de har i glasset. Gruppen kan evt. deles ind i to hold, der skal konkurrere mod hinanden.